Narcissistiske mønstre, psykisk vold og følelsen af at miste sin troværdighed
Du træder ind i et rum og mærker, at noget har ændret sig. En ven spørger forsigtigt, om du har det godt. Et familiemedlem opfordrer dig til at være mere forstående over for din partner. Måske opdager du, at andre kender til konflikter fra jeres forhold – men i en version, du næsten ikke kan genkende.
Du er blevet beskrevet som jaloux, ustabil, krævende eller urimelig. Den person, der sårer dig derhjemme, fremstår samtidig omsorgsfuld og bekymret, når andre ser på.
Hvordan forklarer man det, der foregår, når historien om én allerede er blevet fortalt?
Når andre kun ser en del af forholdet
Psykisk vold kan også berøre dine relationer til andre. Hvis dine ord bliver fordrejet, eller fortrolige oplysninger bliver brugt til at fremstille dig negativt, kan det blive vanskeligere at søge støtte og føle sig forstået.
Den slags handlinger omtales ofte i forbindelse med narcissisme. Men narcissistiske træk er ikke det samme som en personlighedsforstyrrelse, og man kan ikke stille en diagnose ud fra bestemte handlinger. Her er fokus på gentagne mønstre og deres konsekvenser for dig.
Nedenfor beskrives seks mønstre, du måske kan genkende. Et enkelt eksempel siger ikke i sig selv noget om hele relationen. Sammenhængen, gentagelserne og pladsen til dine grænser har betydning.
1. Du bliver omtalt på en måde, der svækker andres tillid til dig
Det kan begynde som tilsyneladende bekymring:
“Jeg er bekymret for hende. Hun reagerer så voldsomt for tiden.”
Måske bliver din gråd eller frustration beskrevet, mens det, der gik forud, bliver udeladt. Andre hører om din reaktion, men ikke om nedgørelsen, tavsheden eller presset.
Når du senere forsøger at fortælle om dine oplevelser, kan du derfor føle, at du skal bevise din troværdighed, før nogen overhovedet lytter.
2. Ansvaret bliver vendt om
Du forsøger at sætte en grænse. Bagefter hører du, at du har været kold, kontrollerende eller egoistisk.
Måske har du trukket dig fra en samtale, fordi du blev talt ned til. I fortællingen til andre bliver det til, at du nægter at tale om problemerne. Måske har du afsluttet forholdet efter lang tids mistrivsel. Andre får at vide, at du uden varsel har svigtet et menneske, der gjorde alt for dig.
Begge parter kan have smertefulde oplevelser i et forhold. Men den enes smerte ophæver ikke ansvaret for egne handlinger.
3. Halve sandheder gør din oplevelse svær at forklare
En fortælling behøver ikke være helt usand for at blive misvisende.
Måske har du faktisk hævet stemmen, sendt mange beskeder eller sagt noget, du fortryder. Men hvis forløbet omkring det bliver fjernet, kan situationen få en helt anden betydning.
Det kan skabe en særlig tvivl: “Når den del er rigtig, er det så mig, der husker resten forkert?”
Du kan godt tage ansvar for din egen reaktion og samtidig holde fast i, at det, du reagerede på, også skal tages alvorligt.
4. Opmærksomhed fra andre bliver en kilde til utryghed
Flirt og kontakt med andre er ikke i sig selv tegn på psykisk vold. Det afgørende er blandt andet, hvilke aftaler I har, og hvordan dine grænser bliver mødt.
Et belastende mønster kan opstå, hvis din partner gentagne gange overskrider jeres aftaler, sammenligner dig med andre eller bruger andres interesse til at gøre dig usikker – og bagefter latterliggør dig for at reagere.
Du kan ende med at bruge mere og mere energi på at blive valgt og føle dig god nok.
5. Dine nære relationer bliver påvirket
Måske får din familie at vide, at du er overbelastet og misforstår ting. Måske bliver venner inddraget i jeres konflikter og bedt om at tale dig til fornuft.
De kan komme til at viderebringe pres uden at kende hele situationen:
“Kunne du ikke give forholdet en chance mere?”
Det kan føles ensomt, når mennesker, du havde håbet ville støtte dig, i stedet beder dig tilsidesætte dine egne oplevelser. Måske holder du til sidst op med at fortælle, hvordan du har det.
6. Det, du har delt i tillid, bliver brugt imod dig
I et nært forhold deler vi vores usikkerheder, erfaringer og ømme punkter. Det gør os sårbare, og det kræver tillid.
Derfor kan det ramme dybt, hvis netop disse oplysninger senere bliver brugt til at nedgøre os eller afvise det, vi siger:
“Du er bare bange for at blive forladt.”
“Det er din fortid, der får dig til at overreagere.”
Din historie kan have betydning for dine følelser. Den giver ikke andre ret til at ignorere dine grænser.
Hvordan finder du tilbage til din egen oplevelse?
Når du længe har skullet forklare og forsvare dig, kan du miste kontakten til det enkle spørgsmål: Hvordan har jeg det egentlig i denne relation?
Du behøver ikke begynde med at afgøre, hvilken betegnelse der passer på den anden. Du kan begynde med at lægge mærke til konkrete situationer:
-
Kan du sige fra uden at blive nedgjort eller straffet?
-
Bliver dine oplevelser mødt med nysgerrighed?
-
Er der plads til, at den anden tager ansvar og ændrer adfærd?
-
Føler du dig fri til at søge støtte hos andre?
Det kan hjælpe at tale med et menneske, der lytter uden på forhånd at have besluttet, hvem du er. Du behøver heller ikke overbevise alle omkring dig. Du må gerne vælge, hvem du deler din historie med.
Hos MindGo er der plads til din fortælling
Måske er du stadig i forholdet. Måske er du gået, men mærker fortsat tvivlen, sorgen eller behovet for at forklare dig.
Hos MindGo kan du få støtte til at undersøge dine oplevelser, mærke dine grænser og arbejde med at genfinde tilliden til din egen dømmekraft.
Du behøver ikke have de rigtige ord eller være sikker på, hvad du har været udsat for, før du henvender dig.
Din fortælling fortjener at blive hørt – også når andre allerede har fortalt deres version.
