Recovery Workshop
Dit startskud til et friere liv
Når du har været udsat for psykisk vold og narcissisme, kan det efterlade en følelse af udmattelse, håbløshed og svækket selvtillid. Disse reaktioner er en naturlig følge af de følelsesmæssige overgreb, der finder sted i relationer præget af vedvarende dominans, nedgørelse og manipulerende adfærd.
Tag første skridt mod at bearbejde og hele dine følelsesmæssige sår ved at deltage i denne recovery workshop. Her får du fornyet indsigt og styrke gennem faglige input, terapeutiske samtaler og fællesskabet med andre, der står i samme situation.

Hvorfor en Recovery Workshop?
Narcissisten kan være din partner, kollega, chef eller en person i din nærmeste familie. Workshoppen hjælper dig med at forstå narcissistiske mønstre og du får indsigt i, hvordan du bedre kan beskytte dig selv mod denne form for psykiske overgreb og dermed bevare dig selv bedst muligt.
Vi sætter vi fokus på narcisisme og går i dybden med, hvordan det viser sig i forskellige sammenhænge. Du får en dybere forståelse af denne personlighedstype samt hvordan det påvirker dig på psykisk og fysisk at være tæt på en person med disse narcissistiske karaktertræk gennem længere tid.
Vi ser på de mønstre, du er fanget i og dine alternative handlemuligheder. Workshoppen hjælper dig med at finde og styrke dine personlige indre ressourcer. Det foregår i et trygt og gensidigt inspirerende miljø, hvor du i fortrolighed sammen med andre med tilsvarende oplevelser og udfordringer. Workshoppen foregår i en lille gruppe på max. 8 deltagere.
Fokus på narcissisme, selvindsigt og redskaber, du kan bruge til at komme videre i livet
Hvad arbejder vi med på Recovery Workshoppen?
Formålet er en lærende og støttende workshop, der hjælper dig med at forstå og håndtere situationer, hvor du er, eller har været udsat for psykisk vold og narcissistiske overgreb. At fokusere på narcissisme og dets indvirkning på adfærdsmønstre og relationer er vigtig for din heling og for en forståelse af, hvordan du kan håndtere dine udfordringer.
Workshoppen foregår i et miljø, der fremmer åbenhed, empati og refleksion. Recovery-processen er unik for hver enkelt deltager og jeg tilstræber at imødekomme alles individuelle oplevelser og behov.
På workshop 1 arbejder vi med dine personlige udfordringer og hvordan du kan bruge dine nye indsigter til at få en bedre hverdag. Herunder også mulighederne for at fortsætte i et recovery netværk. Formålet med workshop 2 er opfølgning på din oplevede effekt af første workshop og understøtte din personlige proces og fællesskabet.
Her er nævnt et uddrag af de emner, vi arbejder med i recovery workshoppen.
Recovery Workshop 1
Denne workshop forløber over 2 dage med mulighed for overnatning. Der er oplæg, samtaler og øvelser begge dage fra kl. 9.30-17 med pauser til ro og personlig fordybelse.
Deltagernes egne erfaringer og behov indgår som en naturlig del af arbejdet på workshoppen. Du bestemmer selvfølgelig helt selv, hvad du har lyst til at dele, men det hele foregår i en tryg og støttende atmosfære. Det er et tilbud og en mulighed for at øge dit personlige udbytte, ikke en forpligtelse.
Du får tilsendt et udførligt program før workshoppen og du er altid velkommen til at kontakte mig for at høre nærmere.
Recovery Workshop 2
Du har herefter mulighed for at deltage i en 1-dags workshop, som en opfølgning på, hvordan det er gået dig og de øvrige deltagere siden første workshop. Vi sætter fokus på de emner, deltagerne har mest brug for.
Tilmelding foregår separat for workshop 1 og 2. Du får tilsendt et udførligt program før workshoppen og du er altid velkommen til at kontakte mig for at høre nærmere.

“Konfronterer du en narcissist på grund af en sårende eller destruktiv handling, vil personen oftest give dig skylden og sige det er fordi noget, du har gjort eller undladt at gøre.”

Praktiske oplysninger
Workshoppen foregår som regel på vores dejlige kursussted på Djursland. Her er god plads både inde og ude ro til fordybelse. Vi bruger den smukke natur som terapeutisk baggrund, som du kan nyde alene eller sammen med andre deltagere.
Workshop 1:
foregår over 2 dage og der er mulighed for overnatning (valgfrit) i dejlige enkeltværelser uden pristillæg.
Workshop 2:
er en opfølgende 1-dags workshop.
Du får flere praktiske oplysninger og et workshop program efter din tilmelding.
Jeg tilstræber et lavt prisniveau, fordi det er en hjertesag for mig at hjælpe og støtte så mange ofre for narcissistiske overgreb som muligt. Derfor kan du også altid deltage til halv pris som genganger på en workshop, du tidligere har deltaget i.
Tilmelding til Recovery Workshop
Jeg tilbyder Recovery Workshops løbende og tilpasser dem efter behov. Er du interesseret i at deltage, kan du uforpligtende tilkendegive din interesse nedenfor og få tilsendt uddybende information. Små hold med max. 6 deltagere sikrer et trygt og personligt rum, hvor alle kan få mest muligt ud af terapi samtaler og øvelser.
Recovery Workshop 1
2-dages Recovery workshop
Om narcissisme og psykiske overgreb. Hvordan det påvirker dig som offer og hvordan du kan komme videre i livet med ny indsigt og redskaber til at håndtere konsekvenserne af psykiske overgreb.
Recovery Workshop 2
1-dags Recovery workshop Opfølgning på dine erfaringer og oplevelser efter workshop 1. Din personlige proces og hvad du har behov for af viden og redskaber fremadrettet. Erfaringerne med Recovery fællesskabet.