Angst
Nervøsitet - Generel utryghed - Social isolation - Ensomhed - Svedeture - Åndedrætsbesvær - Hjertebanken - Svimmelhed - Fobier - Panikanfald

Angst - MindGo rådgivning og terapi 

Hvordan mærker du angsten?

Angst symptomer opleves forskelligt fra person til person. Angsten kommer til udtryk på forskellige måder og med varierende intensitet. Symptomerne kan føles meget ubehagelige og være en barriere for, at du kan leve dit liv, som du gerne vil.  

Man stiller diagnosen for angst ud fra en række kriterier og her nævnes nogle eksempler. Du kan have fysiske symptomer som fx hjertebanken, åndenød, kvalme, svimmelhed, rysteture og muskelspændinger. Samt forskellige psykiske symptomer som uro og rastløshed, søvnløshed, generel ængstelighed, bange for bestemte situationer og fysiske steder, dyr og ting. Eller måske bekymrer du dig meget om, at der skal ske dig eller dine nærmeste noget, sygdom eller ulykke.

Hvorfor opstår angsten?

Årsagerne til tilstanden er forskelligartede. Angsten kan fx opstå i forbindelse med stress og depression og altså være en følgevirkning af en anden tilstand. Den kan også have rod i kendte eller ukendte traumer på grund af oplevelser i barndommen og traumatiske hændelser. Angst kan også opstå som et symptom på, at du ikke er tilfreds med dit liv eller der måske er nogle problemer, du ikke får bearbejdet og løst.

Som regel er angst symptomer meget belastende og har en alvorlig indvirkning på din hverdag og livskvalitet i det hele taget. Det kan være svært at gå ud, at passe sit arbejde eller uddannelse, at være sammen med andre. Det går ofte ud over nattesøvnen og tærer også derigennem på kræfterne og det kan forværre tilstanden.

Uanset hvordan din angst viser sig og hvad årsagerne er, kan vi hjælpe dig med at tage kontrollen over dine symptomer og komme videre i et liv uden angst.   

Du kan også besøge Sundhed.dk og få mere information om emnet.

Gå til Mindgo konsultation